Koncert anmeldelser

Fest og farver med
Klezmerduo
Anmeldelse af ChrisTina D. Gornitzka
- Hvor ærgerligt, at kun så få Bornholmere i lørdags
lod sig bortføre ind i det østeuropæiske musikunivers. Men
dem, der var der, fik lov til at tage på en farverig og udfordrende udlandsrejse
sammen med Klezmerduo, bestående af Ann-Mai-Britt Fjord på harmonika
og sang, og Henrik Bredholt, sopransaxofon, dulcimer og sang. Omdrejningspunktet
i lørdagens koncert på Raschs Pakhus var den jødiske festmusik
fra Østeuropa, som med sin glæde, positiv energi og smittende rytmik
altid har et leende og et grædende øje, som Henrik
Bredholt så fint introducerede. Der er altid et strejf af melankoli i
melodierne. Blandingen mellem lærerige informationer om musikken, dens
tilblivelse og anvendelse, underholdende fortællinger fra rejseoplevelser
og sprudlende musikalske eksempler, lod tiden flyve af sted - helt uden pædagogiske
pegefingre.
Formidabel teknik
I over 20 år har KIezmerduo beskæftiget sig med denne musikgenre,
samt nært beslægtede toner fra Balkan og sigøjnerne, og har
både fundet pulsen og nerven i musikken. Men derfor springer gnisten først
over til publikum, når den musikalske præsentation er i top. Det
var en fornøjelse at følge de to musikeres tekniske formåen
på deres respektive instrumenter. Her skal ikke
bare Ann-Mai-Britt Fjords sublime harmonika spil nævnes, som spændte
fra aggressiv udfordrende tekniske passager til sensible, nærmest sfærisk
harmoniske lydbilleder, men også hendes brug af sit instrument stemme
var virkelig imponerede. Det var en jongleren med overtoner, glissandi
og crescendi, præget af styrke, udtryk og accent, uden på noget
som helst tidspunkt at miste følsomheden: råt og blidt på
samme tid. Henrik Bredholts legende spil på saxofonen, hans evne til at
hente tonerne ud af ingen ting frem til en intens klangvolumen, var bare rigtig
godt. Ligeledes var genhøret med Dulcimerens sprøde klang, præsenteret
af hans lette hånd, en dejlig oplevelse.
Synergisk samspil
Mange års samspil og sans for rytmiske finesser og sprælske afslutninger,
sørgede for flere af aftenens humoristiske indslag. Det er altid dejligt,
at blive overrasket, når man sidder afslappet fornøjet ved Raschs
små borde. Ann-Mai-Britt Fjords sans for rytme og puls dannede et enestående
fundament for samspillet både i de instrumentale og vokale numre. Blandt
de vokale numre skabte de jiddische sange nu en særlig stemning. Klezmerduo
evner med deres afbalancerede samspil at præsentere en naturlig glæde
og interesse i musikken, der bare smitter. Forklaringerne skabte en logik mellem
historie og geografi, der medinddrog publikum, således at koncentrationen,
humøret og stemningen i salen steg et pænt stykke i løbet
af aftenen. Sammen med deres musikalske evner resulterede helhedspræstationen
i en rund og meningsfyldt oplevelse en dejlig aften.
(Rønne Musikhuz 17.03.2007)
(Bornholms Tidende d. 19.03.2007)
Boblende jødemusik med jysk
duo
Anmeldelse. Publikum
i Rendsborg fik en livlig
og lidenskabelig koncert med Klezmerduo, der
spillede på et højt professionelt niveau og med
stor autencitet.
RENDSBORG.
Der måtte bæres ekstra stole ind i en stuvende fuld Amtmandsgård
i Rendsborg, da Klezmerduo i denne uge var på besøg hos det danske
mindretal i byen. Også mange tyske gæster havde fundet vej til koncerten,
der bød på følelsesladet musik fra Balkan, jødisk
musik og sigøjnermusik.
- Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde har haft en så dejlig koncert
her på Amtmandsgården, sagde Rejner Bogdan fra Sydslesvigsk Forening
efter koncerten. Og dette kunne publikum tilslutte sig.
Publikum tog del i koncerten med klap og kædedans gennem Amtmandsgården
og kvitterede med et næsten endeløst bifald, da det hele var forbi.
Henrik Bredholt spillede blandt andet på Irans nationalinstrument dulcimer,
og på den spillede han titelmelodien fra filmen Den tredje mand,
der var med til at gøre instrumentet kendt uden for Irans grænser.
Henrik Bredholt og den anden halvdel af duoen, Ann-Mai-Britt Fjord på
harmonika, fortalte anekdoter om, hvordan de kom til at beskæftige sig
med klemzermusikken.
Klezmerduo har siden 1987 været vidt omkring i Nordafrika, Mellemøsten
og Europa. Repertoiret er undervejs blevet udvidet med polske tangoer, makedonske
medleyer og klassikere som Bei mir bist du shein, som også
var med på de to sætlister i Rendsborg. I en blanding af klezmer
og swing blev der spillet en musikalsk trilogi før det selvkomponerede
ekstranummer, Jødetur fra Århus.
Det var topprofessionelt og levende, hvad den Århusianske duo leverede.
Boblende vital og fuld at humor og nerve.
Morten Jochimsen og Hans Chr. Davidsen
(Flensborg Avis 7. okt. 2006)
Klezmer for sjælen
|
|
Synagogen i København lagde i weekenden rammen om en pragtfuld
tour-de-force gennem den jødiske traditionsrige folkemusiks sjælevarmende
og overraskende varierede repertoire. Seks forskellige nordiske grupper introducerede
over to dage det feststemte og til tider dansende publikum for klezmer-musikkens
mange stemninger. Fra jordbunden folkelighed til klassiske toner over jiddisch
klagesang og begravelser til bryllupper og fest. Lyden var imponerende god og
specielt var søndagens program uovertruffent!
Weekendens program var sammensat af grupperne Zahav (DK), Nussbaum Trio (DK)
og Freilach Mit Kneidlach (Finland) om lørdagen. Og Klezmerduo (DK),
Schpilkas (Island/DK) og Mazel (DK) om søndagen, med Benni Chawes som
vært begge dage.
Lørdag: Fred, fællessang og melboller
Klezmer-musikkens rødder er østeuropæiske med nyere prægninger
fra bl.a. amerikanske, mere jazzede stilarter. Denne gang blev den sjælfulde
musik dog bragt til os fra så eksotiske egne som Finland og Island, udover
Danmark selv. Og det var et overraskende, forfriskende møde med bredden
og de instrumentale muligheder i klezmer-musikken. Stilarten bygger ifølge
værten Benni Chawes på en harmonisk mol som grundklang.
Og ifølge værten betyder klezmer frit oversat at få
instrumentet til at spille. Det gjorde hver gruppe så med hver sine
karakteristika og instrumenter.
6-mands-truppen Zahav lagde ud med både traditionelle og egne numre.
Truppen har indgået i et musikalsk fredsprojekt og slog et slag for freden
med et arabisk nummer til ære for projektets arabiske venner. Zahav spillede
varm og underfundig klezmer med flere lag. Mindre kraftfuldt efterfulgt af den
erfarne sangerinde Channe Nussbaum, der i Nussbaum Trio dog fortrinsvist
brillerede på guitar i en folkelig spillemandsstil, dansende rundt mellem
publikum med afsluttende fællessang som en sidemand sagde Det
er for mig rigtig klezmer.
Rigtig klezmer i en mere original balkan-stil var der dog stadig tale om da den familiebaserede finlandske stortrup Freilach Mit Kneidlach løftede taget på synagogen med kraftfuldt samspil af tre strygerinstrumenter og en klangfuld obo suppleret af bl.a. harmonika og percussion. Her blev stemt i og spillet med dedikation. Specielt oboisten Daniel Saul må fremhæves for sin koordinering af truppen og for sin sangstemme! Den relativt unge mand imponerede med en fantastisk dybde og moden følsomhed i stemmen. Det finske band, hvis pudsige navn er et jiddisch ordspil og frit oversat betyder Glæde med melboller, sluttede arrangementets første gallakoncert af med charme og opløftet stemning.
Søndag: Eventyrlig, lun og underholdende
Søndagens koncert fulgte denne livsbekræftende stemning op med
et aldeles gennemført program. Klezmerduo
leverede med en omvandrende spillemandstil sjælfuld lune, glæde
og modenhed. Henrik Bredholt sang som en mandlig udgave af Marlene Dietrich
med vibrerende lidenskab. Det var nærmest eventyragtigt parisisk, rørende
og forførende velspillet og sunget. På denne
lune grund fyrede den islandsk/danske trup Schpilkas for alvor op for
dampen så synagogen vibrerede og kalotterne lettede. Med bl.a. trommer,
highhat og trompet, forløsende ægthed og showpræget stil
gav de 5 unge klezmer-musikanter den hele armen med stor indlevelse og energi,
til de spontant dansende publikummers fornøjelse. Måske lidt larmende,
men underholdende.
Som en fuldendt finale rundede Mazel-kvinteten dagen af med formidabelt
flot spillet, stilren og mere klassisk spillet klezmer, med gådefuld og
smerteligt smukt violinspil af Kgl. Kapels soloviolinist Anna Gwozdz og Claus
Mathiesens fabelagtigt stemningsfulde, lune og fyldige klarinet. Her skal også
fremhæves Mazels gæstesanger Ronen Thalmay for sin rene, kraftfulde
stemme i bl.a. nummeret Beserabia. Rasim Durakovic harmonika
og gæstebassisten Michael Møller lagde en stabil og solid bund
i det velafbalancerede og harmoniske samspil de fire imellem. Uovertruffent
og fuldendt.
Og som en ældre dame på vej ud efter koncerten selv sagde det med
oprigtigt forundring: Hvor har det været to pragtfulde dage.
Kilde: KultuNaut, Benjamin Enzenberg 08.02.2004
Fremragende koncert i Tårnborg Kirke

Tårnborg Kirkes stemningsfulde indre dannede i søndags den meget
velegnede ramme om Klezmerduoens fremragende koncert, som formåede at
trænge dybt ned i forståelsen af den jødiske musiktradition
kombineret med en professionel og virtuos fremførelse af Henrik Bredholt
på sopransaxofon, dulcimer og sang, og Ann-Mai-Britt Fjord på harmonika
og sang.
Hvad er klezmer ?
Klezmer er betegnelsen for den jødiske musiktradition, som frem til 2.
verdenskrig var meget udbredt i Østeuropa. Musikanterne - klezmorim -
vandrede fra landsby til landsby, hvor de spillede op til fest hos såvel
jøder som kristne. Repertoiret omfattede traditionelle jødiske
melodier og jiddische sange. Jiddisch var jødernes fællessprog
i forrige århundredes Østeuropa.
I Tårnborgkirken blev der givet inciterende eksempler på musikken,
som skønt den af duoen blev betegnet som en musik, "der smiler med
det ene øje og græder med det andet", så afgjort var
domineret af livsglæden.
Klezmer-musikken var nært forbundet med datidens kæmpemæssige
bryllupsfester, der ofte talte 600 - 800 gæster og hvor der efter traditionen
skulle festes i 7 dage og 7 nætter.
Musikerne vandrede gennem området og samlede på vejen bryllupsgæsterne
op.
Der blev givet eksempler på den rytme og livsglæde, som musikken
afspejlede i denne fase af bryllupsfestlighedeme, ligesom Klezmerduo gav eksempler
på den mere ceremonielle musik, som var velegnet til selve vielsesritualet.
Dette ritual foreskrev i øvrigt, at bruden skulle gå 7 gange rundt
om gommen, der endnu engang kunne se hende an og derpå endeligt beslutte,
om han egentligville sige ja eller benytte denne sidste chance til at forkaste
"tilbuddet", som forud som oftest var strikket sammen af en såkaldt
brudemægler.
Den bedste ægteskabskombination skulle efter sigende være "En
rig kone og en klog mand".
Endelig gav duoen også eksempler på bryllupsfestmusikken. Under
brylluppet var det almindeligt at gæsterne - når en ret var indtaget
- dansede lystigt indtil næste ret blev serveret. Musikken var festen.
Som tilhører i Tåmborg Kirke kunne man ærlig talt også
have haft lyst til at forlade kirkebænkene og træde ud på
gulvet for at lade glæden understrege af et par passende dansetrin. Det
var der dog ingen der gjorde, alle sad stille og pænt, sandsynligvis under
indtryk af det hus, man befandt sig i.
Men lur mig, om ikke en hel del af de mange fremmødte lod dansetanken
strejfe!
(Korsør Posten 11-3-2004)
Jiddish swing på Løndal
Klezmerduo
gav lun og
intens koncert
Anmeldelse
Af Knud Abildtrup
LØNDAL Sprudlende østeuropæisk
bryllupsmusik lød
mellem gobelinerne, da Klezmerduo fra Århus
gav en
koncert i havestuen på Løndal i går.
Henrik Bredholt og Ann-Mai-Britt Fjord havde fra første sax-trut en tæt
kontakt til de 90 tilhørere, der mellem numrene fik anekdoter om de omrejsende
jødiske spillemænd, som Århus-parret har taget tråden
op efter. Spil, til I tumler ind i Paradis, lød det om den livsglade,
tempofyldte musik, der bl.a. kan spores tilbage til den polske rabbiner, der
prædikede, at vejen dertil går gennem musik, sang og dans. Klezmer-tonerne
handler ikke mindst om festmusik og Løndal-gæsterne fik som sidegevinst
et indblik i jødiske bryllupstraditioner med deres adskilte mands- og
kvinde-danse og knuste vinglas. Henrik Bredholts sopransax og Ann-Mai-Britt
Fjords harmonika smuttede, løb og hvirvlede rundt i de lette passager
og kunne også blive indtrængende og lidt sørgelige. Men ikke
for længe ad gangen. Så levede de igen op til den jødiske
bryllupslov om, at det ganske enkelt er forbudt at kede sig i de syv dage og
syv nætter, et bryllup varer.
Kædedans
Her var der hvidvin og ikke vodka i glassene. Men Løndal-publikummet,
der er vant til et klassisk program, fik med dette august-element i Summer
of Dance" et skud international spillemandsmusik, så sandaler og
Ecco-sko vippede lystigt, og taktfast klappen bare ikke kunne holdes tilbage.
Inden pausen måtte alle udenfor på terrassen og selv forsøge
sig med en bulgarish, en kædedans - dog uden den svigermødrenes
kampdans, vi hørte om. Løndals eksotiske kostbarheder hjembragt
fra hele verden var et passende pause-indhold. Og så gik det ellers igen
der udad med klassisk verdensmusik - med hurtig mund-musik, krops-vrid og to
sort-røde klezmerutter, der med glimt i øjet bevægede sig
ned mellem stolerækkerne og gik tæt på.
På knæ
Henrik Bredholt knipsede på jødeharpe og trakterede dulzimeren,
mens Ann-Mai-Britt Fjord til sidst greb tambourinen. Begge behersker det tysklignende
jiddish i deres sang i den grad, så de på gaden i Israel er blevet
taget for at være jødiske musikere. Og så er de bare århusianere,
der har gået hos en lingvist med særigt jiddish-kendskab. Polsk-jødiske
danse, zigøjner- og balkanmusikvekslede under koncerten med svenske og
spanske melodier. Og endelig sefardiske toner, der mindede om tiden i Spanien
før 1492, hvor jøder og arabere levede fredeligt dør om
dør og blandede kultur. En serbisk sang, der strintede af slivovitz,
en amerikansk-jiddish swing, Bei mir bist du schein, og en pæredansk
hjemmelavet hopsa-klezmer, Jødetur fra Århus, sluttede
af. Bowler og kasket røg ærbødigt af, og Madeleine Munksgaard
faldt på knæ og kaldte koncerten for en af stjernestunderne i sit
syv år lange arrangør-virke.
Horsens Folkeblad 26.08.2002
Lokale Nyheder
Musikoplevelse i Svinninge Kirke
SVINNINGE: Søndag eftermiddag blev der spillet verdensmusik af høj
klasse i Svinninge Kirke. De to danskere, Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt
fra Århus sang og spillede Klezmer. Det er betegnelsen for en jødisk
musiktradition, der var meget udbredt i Østeuropa frem til Anden Verdenskrig
og nu igen er ved at vinde frem. Ved koncerten blev det bl.a. fortalt, hvordan
musikanter - de såkaldte »klezmorim« vandrede fra landsby
til landsby, hvor de spillede op til fest hos både jøder og kristne.
De havde deres instrumenter med på ryggen, og derfor spilles klezmer på
lette instrumenter: dulcicmer, sopransaxofon, fløjte og harmonika.
- Klezmer er festmusik, fastslår Ann-Mai-Britt efter koncerten. Den bliver
ikke mindst brugt ved de jødiske bryllupsfester, som før i tiden
kunne vare det meste af en uge.
Efter koncerten i kirken, samledes man i præstegården og her fortalte
de to musikanter lidt om deres baggrund.
- Vi var på en rejse rundt i Europa som gademusikanter og en dag vi spillede
»Skæve Thorvald« i Tyskland kom der en hen til os og sagde,
at det lød utrolig meget som Klezmer-musik. Det havde vi aldrig hørt
om, men det blev begyndelsen til en lang rejse ind i denne musikform, der rummer
dele af både sigøjnermusik, polsk og russik folkemusik og jødisk
musiktradition.
Henrik Bredholt spillede meget følsomt og indtagende på sin sopransax,
og de mol-prægede musikstykker havde stor intensitet og nerve. I præstegården
blev der også tid til en kædedans samt en af Henrik Bredholts egne
kompositioner, hvor han havde blandet en dansk hopsa sammen med de jødiske
rytmer og klange. Duo'en har netop indspillet deres 2. cd - to øvrige
musikere.
De håber at kunne spille ved flere af sommerens festivaler som Klezmer
Kvartet og er foreløbig blevet hyret til at spille ved Strib Festival
på Fyn i februar.
Henrik Bredholt og Ann-Mai-Britt Fjord fra Århus leverede sang og spil
i høj klasse i Svinninge.
Dragsholmposten, november 2001
Klezmer
under kastanien
Af musikanmelder
Lars Zachariassen
Anmeldelse
Musikken klingede om kap med vindens susen i kastanietræets prægtige
top, da Klezmerduoen gav koncert i Bymuseets gård søndag eftermiddag.
Solen ligefrem pralede med sin tilstedeværelse på himlen og varmede
gården sommerligt op, mens museets smukke bindingsværksmure skærmede
musikerne og publikum mod den sprælske vind udenfor. Musikerne - Ann-Mai-Britt
Fjord på harmonika og sang og Henrik Bredholt på sopransaxofon,
hakkebræt og sang - opfordrede publikum til at synge og klappe med og
læske sig ved baren med øl eller sodavand. Et par familier lige
foran mig havde taget kaffekurven med og sad og labbede den stemnings mættede
musik i sig sammen med de uventet mange tilhørere. Klezmeren er synonym
for jødisk festmusik blandet op med lokal folklore.Den var særlig
populær i Østeuropa frem til Anden Verdenskrig og har først
de senere år fundet vej til Israel, hvor de unge generationer gør
en del for at genskabe men også at forny traditionen.
Ingen tomgange
Klezmerduoen, hvor kun den mandlige part har jødiske aner, er en fornem
repræsentant og ambassadør for klezmeren. Musikken fik et både
sjælfuldt og sanseligt udtryk i duoens altid energiske og fokuserede spil.
Der var ingen tomgange i de rytmisk svære sange og danse, og fraseringen
struttede af det, den skulle: Stærk og heftig indlevelse og store udsving
og variation i følelsesudbruddene. De to musikere spillede med samme
stemme og sjæl, men de evnede og så at lade sig inspirere af hinanden
og dermed give musikken den nerve og ægthed, som er dens adelsmærke.
Sangen og dansen kan sine steder være sørgmodig og farvet af tristesse,
men den må aldrig blive sentimental. Bliver den det, taber den sin livskraft
og dermed den kraft, som dens udøvere nærer sig ved. Det havde
duoen smukt øje for. - Ingen billige tricks dér.
Duoen havde ikke det mindste besvær med at falde ind i den særlige
musikalske dialekt eller jargon, som klezmeren udtrykker - afhængigt af,
hvilken egn og kultur, den stammer fra. Selvom vi som tilhørere ikke
forstod teksterne, lykkedes det fint for duoen i kraft af dens evne til at formulere
det musikalske indhold med præcision og nærvær at fastholde
publikum i en levende dialog. Humor og alvor, sorg og glæde vekslede imellem
enkel fabuleren, hvirvlende dans og ekstatiske udladninger.
Koncerten blev afholdt i forbindelse med Fredericias 350 års jubilæum,og
det var Fredericia Spillemandslaug, der stod for arrangementet sammen med Bymuseet.
Museets inspektør - Søren Kyed Jakobsen - benyttede lejligheden
til at ridse jødernes historie i Fredericia op i korte træk og
bidrog dermed til afgøre eftermiddagen til en smuk » - hyldest
til friheden«.
Fredericia Dagblad, August 2000