Klezmerduo består af Ann-Mai-Britt Fjord (harmonika, sang) &
Henrik Bredholt (sopransax, dulcimer, tuba, sang).

Klezmer, balkan og romani (sigøjner) musik
Duoen var blandt de første, der introducerede den stemningsfulde jødiske klezmermusik herhjemme for mere end 20 år siden.
I dag giver de langt over 100 koncerter om året i mange forskellige sammenhænge: kirker, skoler,
konferencer, kongresser, musikforeninger, højskoler, spillesteder, festivaler – og til private fester.
Begge musikere har baggrund i teatret og er kendte for at skabe
intense koncertoplevelser med både nerve og humor.

KLEZMER er betegnelsen for den livsbekræftende jødiske musiktradition, der har sine rødder i Østeuropa.
Musikken er eksotisk - men genkendelig. Iørefaldende melodier veksler mellem det enkle og det virtuose med mange temposkift, nært beslægtet med både balkan og romani (sigøjner) traditionen.
Klezmer taler til hjertet. Det er musik, der rummer længsel og smerte – men som samtidig insisterer på håbet, glæden, festen og viljen til livet.

Musik der lér med det ene øje, mens det andet græder!


* * *



ARGENTINA - Buenos Aires, Cordóba og Mendoza


Anmelderne skriver: ”Smittende spilleglæde” - ”formidabel teknik” – ”sjælfuldt og sanseligt udtryk”.

”Den århusianske duo har virkelig formået at trænge ind til sjælen i den særprægede musik og formidle den på et højt professionelt niveau med stor autencitet”.
Jyllandsposten

”Klezmermusikken i duoens virtuose bearbejdning er boblende vital og fuld af humor og nerve. Herhjemme er Klezmerduo en fornem repræsentant af international format”.
Ringkøbing Amts Dagblad


Klezmerduo på AARHUS EFTERSKOLE
Tak for en forrygende aften på Aarhus Efterskole den 12. januar 2012.
Fortællende, poetisk og en opmuntrende glad musikalsk rejse!!!
B. O. Bærenholdt, forstander

Klezmerduo i Ørum Kirke
" Gnisterne føg og væggene dansede! Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt formidlede i et symbiotisk fornemt samspil ikke "bare" klezmermusik i dens væld af nuancer og fusioner.
De blotlagde for et begejstret publikum musikkens egentlige sjæl og nerve.
En opløftende oplevelse af de sjældne!"

Sognepræst Ole Skov Thomsen, Ørum Kirke

KLEZMERDUO på Vendsyssel festivalen
"Publikum var i forventning om en særlig oplevelse mødt talstærkt op og havde fyldt kirken til bristepunktet. Og en særlig oplevelse blev det. Klezmermusikken er folkelig og udtryksfuld og tilgængelig for alle der har lyst. I hænderne på Klezmerduo bliver den nærværende og vedkommende. Som tilhører får man en varm og intens oplevelse, i dette tilfælde en oplevelse, der sluttede med at folk glade dansede udenfor kirken. Det er den første kirkekoncert jeg har oplevet, der har udviklet sig sådan. Klezmerduo får mine varmeste anbefalinger!"
Organist ved Vidstrup og Tornby kirke, Peter Lindhardt Toft

Klezmerduo i Musikhuzet, Rønne :
" Fest og farver..., Formidabel teknik..., Synergisk samspil...,"
Læs hele anmeldelsen

Klezmerduo i Kragelund Kirke
"Krydret med fortællinger og anekdoter fra den jødiske tradition var koncerten en forrygende oplevelse, som både demonstrerede stor spilleglæde, flot teknik og en varm humor. "

Læs hele anmeldelsen



Klezmerduo's musik på film
Klezmerduo har indspillet tre CD`er og musikken herfra har fundet vej til forskellige filmiske sammenhænge.
Musikken er underlægning i en lille ny kortfilm af Richard Raskin ; "Life Is Like a Glass Of Tea".
Musikken indgår også i en ny dokumentar film af Ulrik Gutman; "Mig og jøderiet " . Filmen er distribueret i flere lande bl.a. USA og Polen.

Klezmerduo`s musik bliver brugt i Jørgen Flindt Pedersens "Hellig krig om jorden", i kortfilmen ” Et glimt af min mormor” af Ulrik Gutkin, og på Århus Kunstmuseum Aros i Michael Staal Dinesens film om børn, der fortæller om kunst på Aros.
Musikken er desuden underlægning til introduktionsfilmen omkring jødernes historie i Danmark, der vises fortløbende på det Jødiske Museum i København.


Sommerkoncert 23 juli 2010 ved Bovbjerg Fyr og på Jens Søndergaards Museum

KONCERTER 2012

Februar
05. Tune kirke Kl. 15 offentlig
12. HØJSANGEN, Premiere, Ringkøbing kirke kl. 15.00 offentlig
23. Sydgårdens 25 års jubilæum i Haderslev Kl. 19.30
24. Hou, skolekoncert kl. 9.00
27. Fuglsangcentret, Arr. Dansk Blindesamfund Kl. 20
27. - 29. Skolekoncerter Vejle Kolding
Marts
01. - 02. Skolekoncerter Sønderjylland
10. Foredrag og koncert Nordjyllands Hospice frivillige, Ålborg
19. - 23. Skolekoncerter Sønderjylland
22. HK Senior, Odense KL. 14.00
27. Skolekoncert Thyregod
April
05. Skærtorsdag i Skjoldhøj Kirke Kl. 16.00 offentlig
18. Hørning Sognegård Kl. 17.00 offentlig
26. Strandby Kirke, Frederikshavn Kl. 19.00 offentlig
Maj
02. - 03. Skolekoncert og koncert, Frederiksstad, Norge
04. - 06. Landsseminar for Steinerpædagoger, Hurum, Norge
09. Mariendal Kirke, Frederiksberg, Musikalsk Bibelfortælling Kl. 17.00 offentlig
13. Visborg Kirke Kl. 16.30 offentlig
24. Assing Kirke kl . 19.00 offentlig


KLEZMERDUO i Argentina
Se videoklip

Efter succesen på KlezFiesta 2008 var Klezmerduo inviteret til at deltage i KlezFiesta 2009 (7 - 24 November).
Festivalen var udvidet til udover Buenos Aires også at omfatte byerne Córdoba og Mendoza.
Klezmerduo spillede en række koncerter, heri blandt en i Den Danske Kirke i Buenos Aires.
Se Dias-serien her ved siden af.

Klezmerduo i DR P1 , VITA
I Juni måned 2009 havde Mette Starch inviteret Klezmerduo i studiet til en samtale om Klezmer og om optræden i ind og udland.
Det blev til 2 udsendelser, som kan podcastes på www.dr.dk/P1/Vita/.
Programmet genudsendes på VITA
den 1. og 2. april 2010
Livsglæden som drivkraft
Dem, der spiller med hjertet

--.


Klezmerduo til bryllup i Mexico, januar 2010
(Video på youtube)


Klezmerduo har medvirket i en lang række radio og TV indslag og modtaget en førstepris på Verdensmusik festivalen DK 1995.

Tre CD`er er det foreløbigt blevet til, alle nomineret til en Music Award.

Lyt til et nummer ved at klikke på en CD


Læs anmeldelser på dansk fra Jyllandsposten, Information, Svensk Musikblad LIRA, Viborg Stiftstidende og Ringkøbing Amts Dagblad :
At le med det ene øje / Verdensmusik / Dansk klezmer i kvadrat / Musik med både nerve og humor / Sørgmuntre toner fra Klezmerduo

Ang. CD-er søg hos GDC (til forretninger) eller kontakt Klezmerduo


Booking : kontakt os venligst på nedenstående adresse, telefon eller email.

Med venlig hilsen

KLEZMERDUO / Henrik Bredholt & Ann-Mai-Britt Fjord
Poul Sloths Vej 14 , 8270 Højbjerg , Denmark , tel (+45) 86 194092 , Mobil 50707017

Email: klezmerduo@mail.dk