KLEZMERDUO

 


KLEZMERDUO
SPILLER FOR BØRN OG UNGE

I over 20 år har Klezmerduo spillet for mere end 75.000 børn og unge herhjemme og i udlandet.

"FIND FESTEN" - FAMILIEKONCERT

Ta´ med Klezmerduo til Østeuropa og Balkan

Gennem århundreder har det været en af musikernes fornemmeste opgaver at spille festen frem, når noget skal fejres.
Med saxofon, harmonika, dulcimer, tuba, skalmeje, tromme og jødeharpe tager vi til Østeuropa og Balkan for at finde festen. Her blander klezmer og romamusik sig med lystige melodier i skæve taktarter, som lokker folk ud på gaden og hen på festpladsen. Musik som giver lyst til at klappe, synge og danse – præcis, som det er meningen ved denne familiekoncert.
Klezmerduo inviterer på en billedrig og stemningsfuld musikalsk rejse gennem Polen, Rumænien, Bulgarien, Grækenland og det tidligere Jugoslavien. 
Undervejs møder vi bl. farverige bryllupsoptog, fårehyrden med de legende geder og en enkelt farlig bjerghekse. 
Koncerten krydres med fortællinger, der fanger børn såvel som voksne.
Klezmerduo består af Ann-Mai-Britt Fjord (harmonika, percussion, vokal) samt Henrik Bredholt (sopransax, dulcimer, tuba, skalmeje, jødeharpe, vokal) Begge er kendte som meget dygtige og garvede skolekoncertmusikerere, der samtidig er fremragende formidlere.
Målgruppe: Familier med børn (Minimum 5 år)
Varighed : 45 - 60 min.
Opstillingstid
: Ca. 45 min. (akustisk) 90 min.(forstærket)


"FIND FESTEN" - Skolekoncert

Festmusik fra Østeuropa

Gennem århundreder har det været en af musikernes fornemmeste opgaver at spille festen og glæden frem, når noget skal fejres. Med tuba, saxofon, trommer, harmonika, jødeharpe og sang tager vi til Østeuropa for at finde festen. Her blander klezmer og sigøjnermusik sig med livlige lokale melodier til bryllupper og andre fejringer. Koncerten er en musikalsk rejse, hvor børnene deltager med klap, sang og dans. Klezmerduo var blandt de første, der introducerede klezmermusikken herhjemme for mere end 25 år siden. De er garvede skolekoncertmusikere og kendte som dygtige musikere og fængende formidlere.

Ann-Mai-Britt Fjord : Harmonika og sang
Henrik Bredholt : Sopransaxofon, dulcimer, tuba, jødeharpe og sang.

Målgruppe: 0. - 2. klasse, (Evt. tilpasset 3. - 6. klasse)
Antal elever: Max. 120
Lokale Krav: God plads til kædedans, gerne gymnastiksal.
Varighed : 45 min.
Opstillingstid
: Ca. 30 min.

Forberedende materiale:
I koncerten indgår en fælles sang og en fælles dans, som kan hentes her: 
Hai Zumba Zai - tekst , Hai Zumba Zai - musik.
Shmelkies Nigun - dansebeskrivelse , Shmelkies Nigun - musik.

 

"TA´ MED TIL BALKAN" - Skolekoncert


Med fuld musik fører Klezmerduo eleverne ind i et univers af skæve rytmer, gjaldende bjergråb, stille ballader, hidsige dansemelodier. Udgangspunktet er dels musikken fra balkanområdet, der repræsenterer en rig og meget varieret musiktradition så uendelig forskellig fra vor egen, dels Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholts liv som rejsende musikanter. Musikken er akustisk og krydres med små fortællinger fra rejser og musikalske møder med andre kulturer. Børnene kommer til at deltage aktivt undervejs i koncerten med klap og sang. Koncerten afsluttes med en kredsdans.

Klezmerduo 
Ann-Mai-Britt Fjord – harmonika, davul (tromme), sang
Henrik Bredholt – sopransaxofon, zimbalom (hakkebræt), zurla (skalmeje), jødeharpe og sang.

Målgruppe: 0. – 2. klasse , (Evt. tilpasset 3. - 6. klasse)
Lokale: God plads til kædedans, gerne gymnastiksal.
Max. antal børn: 120
Varighed : 45 min.
Opstillingstid
: Ca. 30 min.

Forberedende materiale:
I koncerten indgår en fælles sang og en fælles dans, som kan hentes her: 

Balkanmateriale , pdf 1,66 Mb - Musikken (MP3): Geden-Rumænsk 1,4 Mb ,Danseinstruktion til Jugo 1,86 Mb , Jugo - Trad. Jugoslavisk 2,82 Mb og Ohi Mame Trad. Romani(Sigøjner) 5,82 Mb 

 

 

Klezmerduo
Ann-Mai-Britt Fjord - Harmonika, stortromme/davul, sang 
Henrik Bredholt - Sopransaxofon, dulcimer, skalmeje, tuba, jødeharpe, sang

Duoen har siden 1980’erne jævnligt rejst ud i verden for at hente inspiration og lære nyt og har desuden deltaget i masterclasses i Berlin og New York og har lært sig at synge på romani, makedonsk, jiddish og hebræisk.
Ann-Mai-Britt Fjord - Er uddannet fra Institut for Dramaturgi og Århus Teater Akademi. Skuespiller og instuktør i mange forskellige sammenhænge samt teaterlærer på Testrup Højskole. Har spillet harmonika og arbejdet med sang og dans i 30 år .
Henrik Bredholt - Er musiker og komponist. Sopransaxofonen er hovedinstrument, men derudover behersker han de øvrige saxofoner, strengeinstrumentet dulcimer (hakkebræt), tuba, skalmeje og jødeharpe.



klezmerduo i kalundborg
Familiekoncert med Klezmerduo i Kalundborg ( Facebook Video )
 

 

 

 


Foto : Christian Brandt, LMS

Evaluering fra Mølholm skole, Vejle, januar 2013 (Vita Rogentin)

Gruppens musikalske præstation * Vurdering: 5
Fantastisk. Ingen tvivl om at gruppen er dygtige håndværkere. De udviste stort overskud til publikum.

Gruppens formidling og evne til at nå eleverne * Vurdering: 5
Det var musik i børnehøjde. Ganske enkelt - eleverne var tryllebundet. Der blev fortalt historier gennem musikken.

Elevernes oplevelse * Vurdering: 5
Vi er ikke færdige med at synge og danse. Eleverne spørger selv efter opgaverne i undervisningsmaterialet. Gentagelsens glæde og snak om de "mærkelige" instrumenter bliver ved.

Samlet oplevelse * Vurdering: 5
Det var simpelthen en skøn oplevelse. Tak for det.

 

Bulgarien
Klik på billedet for at se en billedserie fra Bulgarien

Klip fra skolekoncerter