KLEZMERDUO

Klezmerduo

Hvordan begyndte det?

I 1986 tog vi på 8 måneders rejse ned gennem Europa, videre til Nord Afrika, til Israel og hjem gennem det tidligere Jugoslavien.

rejsebilen

Vi havde instrumenterne med og stillede os op på gågader og stræder – her spillede vi os til venskaber og intense møder med andre kulturer. Musikken åbnede  bogstavelig talt døre, så vi spillede til mavedans i Tunis, på plejehjem i Israel, på politistationen i Athen, hos den serbiske skrædder og i det russiske-orthodokse kloster i Polen med dansende munke.
Ikke nok med at folk lyttede og dansede, de blev også berørt af musikken.

gademusik

Som i Zagreb da en ung pige kom hen og sagde ”Your music saved my life” – Okay – vi lo. ”Please don`t laugh, this morning I knew that I didn`t want to live any longer, but your music moved me deeply, I`m serious, it saved my life”
Vi fik  lov  at opleve musikkens magi – den går på tværs af alder og grænser og kan skabe glæde og heale der, hvor ord ikke slår til.

Mødet med klezmermusikken

På et tidspunkt står vi på en gågade i Tyskland. Vi spiller ”Skæve Thorvald”, god gammel dansk hopsa. En mand har stået og lyttet og da nummeret er slut, smider han 50 D-mark i saxofonkassen. Så kigger han på os, smiler og siger entusiastisk ”That`s real klezmer!”
Vi aner ikke, hvad manden taler om, men bliver nysgerrige. Hvad er klezmer? Han er amerikaner og fortæller os om den jødiske festmusik, der var meget populær i Østeuropa frem til Anden Verdenskrig. Og som har overlevet, fordi jødiske musikere emigrede til USA, hvor musikken blev populær og indspillet på lakplader i 1920`erne.



I 70`erne fik genren en ny revival og han er selv meget begejstret for de nye amerikanske klezmergrupper Klezmorim,  Klezmer Conservatory band og Klezmatizs. Klezmer skal spilles ”mit gevalt und mit gefil”  (med kraft og med følelse) siger han.
Det kan vi forbinde os med og her begynder en årelang rejse ind i klezmermusikkens fascinerende univers af glæde, galskab, cirkus, fortælling og ikke mindst inderlighed. Rejsen fører os bl.a. til de gamle jøder i København, til Berlin, Østeuropa, Balkan, Israel, USA og Argentina.

Giora Feidman

giora

I starten af 1990`erne var vi af flere omgange på masterclass i Berlin med den jødiske klarinettist Giora Feidman, en af klezmermusikkens absolutte mestre. Mødet med ham blev skelsættende. Vi kendte klezmer som fest- og dansemusik, men han formåede i den grad også at forløse klezmermusikkens inderlighed og længsel.
En del af den jødiske musik har rødder, som går helt tilbage til bibelsk tid, hvor Levitterne skulle levere musik under gudstjenesterne i Templet.  Musikken mentes at have magiske kræfter til at heale sjælen, løfte ånden og udøve mirakler.
Giora lærte os bl.a. at ”Music is prayer and dance, prayer and dance……” Han udvidede klezmerbegrebet klei zemer fra at være det hebraiske for musikinstrument – til at det er mennesket som er instrumentet, der henter musikken ned og deler den med de, der lytter.
Giora Feidman var meget begejstret for vores fælles udtryk og opmuntrede, insisterede på, at vi skulle fordybe os i klezmermusikken og formidle den videre på vores måde.
Sidenhen har vi deltaget i Klezkamp i USA, Krakowfestivalen og sommerkurser i Weimar, hvor vi har mødt dygtige og inspirerende undervisere – men Giora Feidman er vores Maestro!

Skolekoncerter

For en del år siden gav vi en kirkekoncert i Nødebo kirke på sjælland. Efter koncerten kom en mand hen og spurgte, om vi kunne tænke os at spille skolekoncerter for børn. ”Nej tak” svarede vi, det var ikke noget, vi umiddelbart havde lyst til. Men manden, Ole Åquist Johansen, organiserede skolekoncerter i Nordsjællands Amt og han var overbevidst om, at klezmermusikken og vores måde at formidle på ville egne sig fortrinligt til børn. Han kontaktede os flere gange og fik os endelig overtalt til at gøre et forsøg. Vi fik 22 koncerter fordelt på et par uger – og det er nok de mest lærerige uger, vi har oplevet som musikere. For hos børnene er der kontant afregning. Du skal præstere musik og formidle på et højt niveau og du skal frem for alt være nærværende og have noget på hjerte. 
De seneste mange år har skolekoncerterne været organiseret af LMS (Levende musik i skolen)

trommeogtuba

Vi har i årenes løb spillet for hen mod 60.000 skolebørn fordelt på indskolingen og mellemtrinnet. Programmerne udvikler sig fortløbende, inspireret af rejser i Østeuropa og på Balkan.
Senest har vi indledt et samarbejde med Halas Duo fra Polen, hvor vi præsenterer musik fra Bukovina, et område hvor mange kulturer og nationaliteter lever side om side.
Vi spiller akustisk og det er en ny erfaring for mange børn, at det kan lade sig gøre. ”Har du tændt for strømmen til harmonikaen? Hvor sidder batteriet? Hvordan kan man synge så højt uden mikrofon?”
Udgangspunktet for skolekoncerterne er netop at præsentere børnene for musik, som de almindeligvis ikke lytter til. Som musiker er det stort, når en lille purk kommer hen og siger ”Ved du hvad – det er den bedste musik, jeg nogensinde har hørt!” 

Fortælling

Efter en længere rejse blev vi inviteret ud på Vestjyllands Højskole for at spille en koncert. Det gik godt og allerede en måneds tid efter ringede Sophie Seidelin for at høre, om vi ville komme ud på højskolen endnu en gang – men så måtte vi også gerne fortælle lidt om oplevelserne fra rejsen og om musikken. Det gik endnu bedre.

storytelling

Vi fandt hurtigt ud af, at fortællingerne skabte billeder hos publikum og blev nøgler ind til musikken, som åbnede sig på en ny måde. Det krævede at vi også arbejdede med fortællingerne, som på sin egen måde skulle være musik.
I 2007 blev vi inviteret med som musikere på et stort internationalt storytelling symposium i Järna, Sverige ”Storytelling as a Pathway to Peace” Vi var musikere for de optrædende fortællere og holdt danseworkshops, morgensamlinger m.v. Det blev indledningen til et tæt samarbejde med danske og  internationale storytellers. Vi har været musikere på symposier og festivaller og har selv udviklet længere fortællinger i en musikalsk ramme, som nu er på programmet.

Kirkekoncerter

På en rejse til Israel står vi en solskinsfyldt  shabat eftermiddag og spiller på gågaden i Jerusalem. Der er et stort og meget medlevende publikum. Vi synger på jiddisch og hebraisk og folk danser i  små kredse og kæder. På et tidspunkt kommer en af vores jødiske venner hen og siger ”I bliver nødt til at spille et nummer på dansk, for der står 12 præster fra den danske folkekirke og de vil ikke tro på, at I er danskere” Vi sætter så i med ”Marken er mejet” og ser 12 glade ansigter, som spærrer øjnene op.  Bagefter går vi på cafè med de 12 præster, som er på kursus, og det ender med at vi bliver inviteret til at spille kirkekoncert i Tornbjerg kirke i Odense.

vorfruekirke

Det bliver begyndelsen på et umådeligt inspirerende samarbejde med den danske folkekirke, hvor vi nu igennem mange år har givet koncerter og medvirket ved gudstjenester. Desuden laver vi ”Musikalsk bibelfortælling”, ”Selma Lagerlöfs legender”.
Og ”Oktober 43 – om redningen af de danske jøder”. Dels for hele menigheden, nogle gange kun for konfirmanderne, nogle gange i samarbejde med Folkekirkens skoletjeneste. Og det ender ofte med en kædedans eller to ….

Dansen

At danse er at hylde livet. Dans er nærvær og glæde, og i alle kulturer henter man kræfter i dansen, hvor sorg og bekymringer for en stund glemmes i det fælles rum.

dans på atlas

Det kan være svært at sidde stille til klezmermusik. De fleste får lyst til at danse på et tidspunkt. Og i klezmerdansen kan alle være med, ung som gammel. Det er bare at rejse sig, tage hinanden i hænderne og så bevæge sig afsted til musikken i lange kæder eller kredse. Der er også plads til at improvisere, eller tage en partner for den sags skyld.
Ud over at kunne sætte gang i den mere frie dans, har vi også mange lette og lidt mere komplicerede kreds- og pardanse på programmet.
Når vi instruerer dans, gælder det for os om at gøre det enkelt og tydeligt – og legende. Det skal være sjovt og folk skal gå opløftede derfra.

På et tidspunkt spillede vi i en sal, der lå i tilknytning til et plejecenter og blandt publikum var der en del ældre fra plejecentret. Da vi pakkede sammen efter koncerten, stod der fem forladte gangstativer – beboerne havde glemt få dem med tilbage …

CD - erne

I 1990`erne vandt vi en førstepris på Verdensmusik Festivalen, som den gang blev afholdt i Vejle. Prisen lød på 15.000 kr., øremærket til indspilning. Vores første CD ”Danish klezmer …OY OY OY” udkom i 1997 og siden er det blevet til yderligere tre. Her har vi hver gang benyttet os af muligheden for at invitere dygtige gæstemusikere ind, som hver især har beriget og udvidet lydbilledet.

4 covers

Festivaller

At spille på festival er ganske specielt, fordi man her møder kollegaer, ofte indenfor samme genre. Vi har spillet på både klezmer, teater og fortællefestivaller - dels her i Danmark men også i Finland, Berlin, Skotland, Frankrig, Israel og Argentina.

argentina